
Frederikshavn Blackhawks – AaB Floorball.
Søndag d. 14. Marts kl. 14.00 – Abildgård Hallen
De to hold har spillet to indbyrdes kampe på meget kort tid, hvor Frederikshavnerne har trukket sig sejresrigt ud af begge kampe.
Blackhawks har haft pænt styr på begge kampe, men man må sige at AaB er rykket tættere på, i løbet af de to kampe.
Det er tredje gang inden for blot en uge, at de to tophold møder hinanden, og denne gang bliver det spændende at se om AaB har fået knækket koden til sejr.
Er tredje gang så lykkens gang for AaB, hvor de tager sæsonens første point over rivalerne fra Frederikshavn, det bliver vi snart klogere på.
Jægerspris UFC – Hvidovre Attack FC.
Søndag d. 14. Marts kl 14.00 – Møllegårdhallen.
Jægerspris stillede med nok et af de yngste hold i dameligaen nogensinde. Bl.a. havde de hele fire spillere fra årgang 2008 (12 år) piger med, mod topholdet fra Rødovre.
Denne gang får de så besøg af et tredje tophold, nemlig Hvidovre.
Stiller hjemmeholdet op med samme unge trup, så tror jeg ikke at de får et ben til jorden, idet Hvidovre er et stærkt og fysisk hold, ligesom Rødovre.
Så kommer Hvidovre med samme tænding, som de gjorde i deres sidste kamp ude mod Hafnia, så får Jægerspris det absolut ikke nemt.
Dette er en kamp hvor Hvidovre er storfavorit til at tage de tre point.