Oscar Eklund: – Der er mange ting vi har gjort godt

Oscar Eklund, cheftræner for Hvidovre i Select Herre Floorball Ligaen. Foto: Thomas Krogh Photography

Lørdag eftermiddag mødes Benløse FC og Hvidovre Attack FC i Select Herre Floorball Ligaen, i hvad der er et regulært topopgør. Begge mandskaber er ubesejret hidtil i sæsonens første 6 kampe.

Hvidovres svenske cheftræner Oscar Eklund føler på trods af den flotte start, at der er noget mere at hente for hans hold i det spillemæssige fortæller han til Floorballportalen.dk:

LÆS MERE: David de Fries: – Vi er en del foran planen

– Der er mange ting vi har gjort godt, men der er også mange ting vi kan gøre bedre. Vi har fundet en måde at spille på som gør det svært for modstanderen at score mål på os, hvilket har gjort vi har vundet et par kampe selv om vi ikke ramt dagen 100%. Vores offensiv har været ok og vi skaber mange målchancer. Dog skal vi blive skarpere når muligheden er der og få et bedre flow i offensiv zone. Men jeg er sikker på den del kommer. Det vigtigeste lige nu er at vi vinder vores kampe.

Lørdag venter Benløse i denne uges TV-kamp på Sport Live og der mener Eklund at hans hold har gode muligheder for en sejr og dermed fortsætte den gode stime:

LÆS MERE: Optakt: Benløse FC – Hvidovre Attack FC

– Jeg forventer vi kommer ud med samme intensitet, som vi har gjort indtil nu. Selv om Benløse er et godt hold så synes jeg vi har gode chancer over tre perioder.