POKAL: Disse kampe SKAL du se

Foto: Thomas Krogh Photography

Der blev igår trukket lod til de første runder i Floorball Danmarks pokalturnering for både damer og herrer. Floorballportalen.dk har kigget kampene igennem og fundet de bedste matchups, som man bare må se, når floorballen igen ruller efter sommerferien.

LÆS MERE: Lodtrækning til Pokalturneringen: 2. runde (damer)

Damer:

Hvidovre Attack FC (SFL) – Rødovre FC (SFL)

Nummer tre mod nummer to fra sidste sæsons Øst-række i damernes Select Floorball Liga. Hvidovre har i mange sæsoner ligget i top2, men det fik Rødovre ændret på i sidste sæson. Rødovre besejrede Hvidovre i sidste spillerunde inden slutspillet og strøg forbi Hvidovre i tabellen og snuppede andenpladsen.

Landsholdsspilleren Simone Jørgensen er taget fra Hvidovre til netop Rødovre i sommerpausen. Derudover har Hvidover også mistet Victoria Wohlert, så det ligner en lille Rødovre fordel.

LÆS MERE: Lodtrækning til Pokalturneringen: 2. runde (herrer)

Herrer:

Frederikshavn Blackhawks (SFL) – Sunds Seahawks (SFL)

Et POKALBRAG af de helt store allerede i 2. runde. Blackhawks hjemme mod Seahawks er en lækkerbisken af de helt store. Vinderen vil have en noget lettere vej til Final Four, nu hvor den største konkurrent allerede er af vejen så tidligt i turneringen.

Sunds viste i sidste sæson at de godt kan hamle op med Blackhawks og et møde tidligt i sæsonen er nok bedre for Sunds end for Frederikshavn, der er har ny træner og et par nye spillere i truppen, hvor i mod Sunds kommer med samme hold og træner som sidste sæson.

Hvidovre Attack FC (SFL) – Benløse FC (SFL)

Endnu et opgør af de helt store tidligt i pokalturneringen. Hvidovre var i sidste sæson for ustabile og et par skader til vigtige folk som Kobberup og Nisbeth betød Hvidovre først sent i sæsonen fandt mere balance i holdet.

Benløse er uden Glass og rollespilleren Selander, er de forsvarende pokalmestre og danske mestre til at ryste for det ambitiøse vestegns mandskab? En sejr her vil sende et signal til resten ligaen om at Hvidovre skal tages seriøst i den kommende sæson.