POKALFINALE2021-optakt: AaB Floorball – Copenhagen FC

Faceoff i mellem Aab Floorball og Copenhagen FC i DM finalen 2019. Foto: Thomas Krogh Photography

Så er det FINALETID! AaB Floorball mod Copenhagen FC i kvindernes Pokalfinale 2021. Der er ingen tvivl om at Copenhagen er favoritter, men AaB leverede et stærkt indtryk i gårsdagens semifinale mod Frederikshavn Blackhawks, og ligner et hold, der måske kan drille de stærke Valby-piger.

LÆS MERE: AaB Floorball i finalen efter stærk præstation

Ret skal være ret, Copenhagen rullede sig ikke helt ud i semifinalen mod Rødovre. Første kæden spillede kun to perioder og der blev roteret flittigt på de øvrige spillere igennem hele kampen, det gav et noget urytmisk billede af det sejrsvante Copenhagenhold.

Aab Floorball viste i deres semifinale, at selvom de har tabt flere kampe til Frederikshavn Blackhawks end de har vundet i denne sæson, at de topper når det behøves og den præstation der blev leveret i semifinalen, viser at Aab godt kan gå ind til Pokalfinalen med troen på at det kan blive guldmedaljer, selvom det er et klassehold, der står på den anden side.

Kampbilledet kan godt ske at blive ret ensidigt med Copenhagen meget på bolden, men man må bare ikke lade sig narre af at Aabs stærkeste våben er der skarpe spilvendinger og powerplay-spil. Det er altså to ting, som sagtens kan være på 110%, selvom man ikke har bolden så meget.

LÆS MERE: Copenhagen i finalen efter stærk anden periode

Ovenstående er nok også noget Copenhagentræner Jesper Schow nok advarer sine spillere om. I lørdagens semifinale gav Copenhagen for mange kontramuligheder op og den del skal i hvert fald forbedres mod et skarpt Aab-hold.

Det forventer vi: Copenhagen sætter de skarpeste to kæder de kan sætte sammen på banen og vil tage taktstokken med det samme. Aab vil ret sikkert fokusere på at holde Copenhagenoffensiven på ydersiden i forsvaret og løbe kontra på de skud som enten ryger i paraderne eller pasninger der er upræcise.

Historikken: Aab Floorball og Copenahagen har mødtes et par gange de sidste par år. Tilbage i 2019 vandt Copenhagen en ultra tæt DM finale med 4-3, på en scoring fra Emma Vistisen kun halvandet minut før tid. Aab fik revanche sidste års pokalsemifinale, hvor de senere pokalvindere vandt klare 6-1 over Copenhagen og dermed fik revanche fra det smertelige nederlag i DM finalen i 2019.

Statistikken: Begge holds fremmeste målskytter scorede hattrick de to holds semifinaler. Copenhagens Klara Fjorder noterede sig tre mål i kampen mod Rødovre og Aabs Nicoline Pihl gjorde det samme mod Frederikshavn. Hvem af de to skarprettere er skarpest i guldduellen i morgen?

LÆS MERE: Agata Plechan: – Det var ikke vores toppræstation

Hold øje med: Michell Knøsen var på pletten med to vigtige scoringer i semifinalen. Målene punkterede endegyldigt Frederikshavns drømme om en finaleplads. Knøsen ved hvad der skal til for at vinde og det vil hun gerne igen søndag eftermiddag. Matilde L. Christensen er en del af Copenhagens farlige første kæde. Den blev hvilet i første periode i semifinalen, men forvent fuld spilletid til Christensen i finalen, og her vil sidste sæsons ligatopscorer formentlig træde helt frem på den store scene og vise sig frem.

Skader/karantæner: Begge hold virkede til at komme helskindet igennem semifinalerne og forventes derfor at stille op i stærkeste opstilling.

Streaming/TV: Der er kampstart kl. 11:00 og kampen spilles uden tilskuere i Brønderslev Hallen. Kampen kan ses direkte i dit TV på Sport Live.