
(Pressemeddelelse)
Det er super glædeligt at Rasmus Ravn har valgt at fortsætte i Vanløse. Rasmus er en af de gamle Vanløse drenge, der dog har haft et par år i Benløse som ungdomsspiller og U19 landsholdsspiller. Rasmus har en utrolig god spilforståelse og er meget stærk teknisk, med særlig styrke i hans pasningsspil og skud, hvilket har sikret vigtige point på kontoen i igangværende sæson. Derudover er Rasmus en vigtig holdspiller ift. moral og stemning, hvor han altid er klar til at støtte holdkammeraterne når der er behov. Rasmus er vigtig for holdet og vi er glade for at han fortsætter til næste sæson fortæller den ligaansvarlige i Vanløse Thomas Lunau.
Om motivationen til at fortsætte i Vanløse siger Rasmus selv:” Jeg fortsætter i Vanløse da vi har gang i nogle rigtig spændene ting i klubben og på holdet. De fokus punkterne vi har på ligaholdet og generelt i klubben, er ting jeg går rigtig meget ind for og gerne vil bidrage mit til at fortsætte og forbedre. Vi er alle enige om, hvor vi skal hen, og hvad det kræver af os – og så gør vi tingene samlet som et hold. Derudover synes jeg at vi i denne sæson har vist, at vi kan overraske og at vi faktisk har udviklet os rigtig meget på og uden for banen”.