Redaktørens blog: – Hvem skal med til VM for herrer?

Forwards (del 2)

Jeg har også en klar ide om de næste tre forwards. Det bliver Jonas Nordheim fra Malmø FBC, Andreas Kleczewski, Rødovre FC og Mathias Mortensen, Benløse FC. Nordheim kommer med fordi han har en stærk arbejdsmoral og kan lidt ligesom Mikkel Christensen, relativt simpelt rykkes rundt med i kæderne afhængig af hvad der er brug for i den givne situation. Kleczewski har sin forcer i det offensive spil og især hans afslutninger er gode, det kan blive vigtigt hvis der opstår skader eller er brug for alternativer, at han kan udfylde en rolle i powerplay, eller gå ind og aflaste i de to første kæder. Mathias Mortensen har igennem de sidste par sæsoner at han levere i begge ender af banen, som forward.

De sidste tre pladser bliver lidt mere kompliceret. For jeg føler kun jeg har to centere, som jeg virkelig kan stole på i internationalt sammenhæng i truppen. Det er Roland og Kajgaard, og Kajgaard har endda fungereret bedst på landsholdet som forward.

Derfor vælger jeg at tage Kristoffer Handgaard, Sunds Seahawks. Storebror Handgaard kan spille både back og center, og han er lidt af en kraftkarl. Sådan en type kan man altid bruge til et VM, når der skal “samles skrald op” i tredjekæden og dermed give luft til de mere offensivt minded førstekæder.

VM-debut vælger jeg at give til Emil Kajgaard. Kajgaard fik sit gennembrud i sidste sæson, og har nu været fast mand på de sidste 3-4 samlinger med A-landsholdet. Hans erfaring er ringe målt på internationalt topniveau, men han skal med for at lære, for han bliver en fremtidens mand i landsholdsregi. Emil Kajgaard kan også dække centeren, og jeg føler jeg bar brug for nogle alternativer, hvis nu min plan A ikke holder.

Sidste plads på mit VM-hold går til Hvidovre Attack FCs Lucas Madsen. Madsen har mere eller mindre været fast mand ved alle samlinger i 2021 og hans enorme drive og intensitet vil være en fed kompetence at råde over. Jeg er dog lidt forbeholden over for hans ringe erfaring og evne til at holde hovedet koldt i presset situationer, derfor bliver han taget med for at kunne “lappe huller” undervejs. Han har haft en virkelig stærk 21/22 sæson og det vil jeg godt belønne.

Overblikket:

  • Jonas Nordheim – Malmø FBC (Sverige)
  • Andreas Kleczewski – Rødovre FC
  • Mathias Mortensen – Benløse FC
  • Emil Kajgaard – Frederikshavn Blackhawks
  • Kristoffer Handgaard – Sunds Seahawks
  • Lucas Madsen – Hvidovre Attack FC
Foto: Thomas Krogh Photography

NÆSTE SIDE: SAMLET TRUP