Redaktørens blog: – Mit bud på en DM-vinder

Christian Sonne, chefreaktør, Floorballportalen.dk Foto: Privat

Onsdag aften går det løs med de første kampe i Select Herre Floorball Ligaens grundspil både i øst og vest. Derfor må jeg også hellere skynde mig at kigge i min krystalkugle og fortælle jer hvordan det hele ender.

Inden jeg går igang, vil jeg meget gerne opfordre jer til at give jeres bud på hvordan i tror det hele ender – i kommentarsporet på Facebook.

LÆS MERE: Herreligaen: Stor optakt til ligastart

Grundspillet – vest

I vest er der 7 hold med, men kun tre af dem kan gå videre til mellemspillet, så på den led er der ikke spænding om det. Så derfor giver jeg altså mit bud på slutstillingen i mellem de 7 hold som deltager uagtet at nogle ikke får noget ud af deres bedre placering.

  1. Frederikshavn Blackhawks1
  2. Sunds Seahawks
  3. Frederikshavn Blackhawks2
  4. Aab Floorball
  5. Esbjerg Sharks FC
  6. BFC Vendsyssel
  7. Århus FK

Der er to klare favoritter! Frederikshavn Blackhawks1 og Sunds Seahawks har gjort rent bord i flere sæsoner, og det ændrer sig ikke i denne sæson. Esbjerg Sharks spiller under en A-licens, men de er oprykkere og jeg tror altså de får det svært. Selvom de er rigtig godt coachet af Peter Hug, så er der flere spillere, som skal have sig noget erfaring først, før jeg tror de kan gøre en forskel. Aab Floorball har egentlig et solidt hold, med udgangspunkt i sidste sæsons hold og skal blive interessant at følge. Måske et kommende A-licens hold i næste sæson?

Frederikshavn Blackhawks2 er et hold fyldt med mange dygtige unge spillere, og mit gæt er de nok skal tilspille sig en del sejre og jeg tror de stærke nok til en trejdeplads.

LÆS MERE: Sunds Seahawks bekræfter dobbelt svensk tilgang

Grundspillet – øst

I øst er det helt åbent. Benløses afgange gør at der er ikke er en klar førehund i feltet af 5 hold, som har ambitionen om at spille sig i mellemspillet. Rungsted-Hørsholm FK er det sjette hold, men dem vurderer jeg trods alt ikke til at kunne blande sig i kampen om en plads i mellemspillet.

  1. Vanløse Floorball
  2. Rødovre FC
  3. Benløse FC
  4. Hvidovre Attack FC
  5. Copenhagen FC
  6. Rungsted-Hørsholm FK

Vanløse imponerede i sidste sæson. Med samme træner og en fuldt gentegnet trup så ligner det altså at Vanløse kan tage sig helt op i toppen af østrækken. Skulle man have en bekymring, så skulle det være at spillestilen kan blive lidt for offensiv, især hvis de øvrige hold formår at læse den. Jeg har dog en god fidus til de lilla. Til at udfordre Vanløse har jeg Rødovre. Deres silly season er jeg ret begejstret for og det ligner at den turnaround man startede for knap tre år siden er ved at nå i mål og man igen er tilbage i toppen. For mig ligner det at Benløse og Hvidovre ligger et stykke efter. Også selvom der er spillere med mange landskampe på CV’et på begge hold. Jeg giver fordelen til Benløse i kampen om den sidste plads i mellemspillet, qua deres kontiniutet og erfaring.

Copenhagen FC ligner et hold, som godt kan drille de øvrige hold, men med udgangspunkt i at holdets bedste markspiller er 18 år, så vidner det om et ungt hold, hvor Kalle Tamminen kommer til at trække et stort læs. Godt nok har man en stamme af danske spillere og en dygtig målmand, men min fornemmelse med Copenhagen er at pilen efterhånden har peget den forkerte vej siden afslutningen på grundspillet i sidste sæson. Rungsted-Hørsholm FK er den nye dreng i klassen og de slutter som en klar 6’er.

LÆS MERE: Fire spillere forlader Blackhawks

Mellemspillet

Med udgangspunkt i min forudsigelser om grundspillet giver det et mellemspil med følgende hold:

  • Frederikshavn Blackhawks
  • Sunds Seahawks
  • Esbjerg Sharks FC
  • Vanløse Floorball
  • Rødovre FC
  • Benløse FC

Jeg er ret sikker på at Frederikshavn Blackhawks og Sunds Seahawks finder vej til semifinalerne. Det tror jeg også Vanløse gør. Til gengæld så tror jeg Benløse godt kunne snuppe den sidste plads i semifinalerne, på trods af at Rødovre tager to points med over i mellemspillet. Benløse skal lige have tid til at genfinde sig selv og så kan deres enorme slutspilserfaring komme dem til gavn mod et trods alt knap så erfarent Rødovre-hold. Det er slutspil og her tæller erfaring en hel del. Esbjerg er med for at få en på opleveren og det kunne være sjovt hvis de kunne snuppe point i en kamp eller to og dermed påvirke resultatet i mellemspillet.

LÆS MERE: Herreligaen: Efterårets TV-kampe på plads

Semifinalerne

Jeg er ret sikker på at vi får to nationale semifinaler, fordi jeg tror at Frederikshavn Blackhawks vinder mellemspillet og de vil gerne vente med at møde Sunds i evt. finale. Så et bud på de to semifinale konstellationer kunne være:’

Frederikshavn Blackhawks – Vanløse Floorball

Sunds Seahawks – Benløse FC

Finalen

Jeg tror endelig at vi får Sunds Seahawks at se i en DM-finale. Og det bliver i mod deres ærkerivaler fra Frederikshavn Blackhawks. Østrækken har en bedre bredde, men ingen af holdene i øst har de samme spidskompetencer som de to jyske tophold.

Den endelige vinder tror jeg på bliver Frederikshavn Blackhawks. Holdet har godt nok mistet Jonathan Velgaard samt et par andre spillere, men materialet i Nordjylland er så godt at Andreas Glad næsten kan vælge og vrage, som han har lyst.

Hvordan tror du sæsonen forløber? Smid en kommentar i tråden på Facebook.