Redaktørens blog: – Naiv coaching kostede pladsen i det fine selskab

Christian Sonne, chefreaktør, Floorballportalen.dk Foto: Privat

Danmark er ude af det fine selskab for U19 herrer efter de danske drenge kæmpede forgæves i nedrykningskampen mod Polen, der ganske enkelt virkede som en sammentømrede enhed.

Jeg skal starte med at sige, at dette er ikke rettet mod det danske hold af unge ambitiøse floorballspillere, men mere mod landstrænerteamets beslutninger undervejs i de første fire kampe.

De danske spillere har kæmpet alt hvad de kunne ud for de rammer og guidelines trænerteamet har givet dem. Jeg havde oprigtig ondt af drengene i dagens kamp mod Polen, hvor det var tydeligt at et hold, som Polen, hvor vi som minimum burde være på niveau med, er langt efter.

Teknisk og fysisk er drengene på ingen måder dårligere, men det blev tydeligt i dag, at der mangler noget sammenhæng i holdet.

Aftalerne der skal danne fundamentet for succes offensivt og defensivt, blev ikke overholdt og det kostede mål, mange mål.

Anders Frisk har inden de første tre kampe rost de danske spillere for en god udvikling og spilforståelse, hvor han fortalte at holdet var i stand til at spille flere forsvarssystemer og havde som mål at spille med de store nationer i stedet for være passive. Jeg kan lide denne tankegang!

Men så er jeg nød til at spørge. Hvorfor spillede vi kun 2-2-1 i alle fire kampe, uden på et eneste tidspunkt at justere til. Man kan forstå at Sverige og Schweiz er så dygtige at de ville kunne spille Danmark ud af brættet uanset hvordan vi stiller op.

Men både Tyskland og Polen gjorde det også. Ofte var der “fri leg” på midten af banen i mellem vores backer og forwards fordi spillerne ikke bakkede op på den modsatte kant, eller ikke kunne nå det.

Selvfølgelig kan spillerne ikke fritages helt fra det her, men det er ikke dem, som har besluttet hvordan holdet skal spille, det er trænerteamets ansvar, og dermed er det også trænerteamets opgave at justere deres taktik til, når de kan se i tre kampe at det ikke fungerer.

De danske spillere viste især i de to første kampe mod Sverige og Schweiz at de fysisk faktisk ikke er så langt efter de allerbedste i verden. Men de spillere som spillede løb tør for energi og de resterende spillere blev ikke brugt.

Hvorfor udtage 18 markspillere, hvis man kun bruger 10? (Okay 11. 12. og 13. manden blev også brugt lidt)

Tyskland og Polen spillede med tre kæder mod Danmark, og gjorde det i øvrigt i alle deres kampe. Og så spillede de i øvrigt 2-1-2 eller en “skæv” 2-1-2 og havde succes med det.

Jeg siger ikke at det havde været en succes for Danmark, det ville være at være bagklog, men jeg vil blot stille spørgsmålstegn ved trænerteamets beslutninger i de fire første kampe.

Ingen kan vide om de spørgsmål jeg er kommet med, havde ændret svaret for Danmark, eller skabt mere eller mindre succes, jeg synes dog det er fair nok at stille disse, når man har spillet så endimensionelt i de første fire kampe og ikke formået at justere til, det er for mig naiv coaching.

Kampen i morgen mod Estland er fuldstædig ligegyldig, men jeg håber alligevel inderligt at de danske drenge får en succesoplevelse i morgen, og får sig en god afslutning, på deres største floorballoplevelse hid til i karrieren. Det har de ganske enkelt fortjent!