Redaktørens blog: Vejen til SSL – kom helt tæt på!




Foto: Privat

I sidste uge var jeg på banen med annonceringen af indgået partnerskaber, som med tiden kan kaste lidt gode tilbud og viden af sig til jer læsere. I denne uge kommer jeg nok med en endnu større nyhed. Det er en nyhed, som har fyldt meget siden jeg startede med at lave Floorballportalen.dk for over en måned siden.

Jeg har brugt mange tankeressourcer på at forme ideen, for til sidst at skulle sælge den over for de mennesker, som i samarbejde med floorballportalen.dk skal levere produktet.

LÆS MERE: BLOG: Flere Teenligaer vil holde på de unge

Jeg kan i dag løfte sløret for, at der er indgået en aftale med Cecilia Di Nardo, Mike Trolle Lind og Mathias Toftegaard Glass, om at give alle os i Danmark mulighed for at følge dem i deres hverdag i SSL. Vi får dermed lov til at komme helt tæt de tre danske landsholdsspillere, når de kæmper for spilletid, hæder og ære til dem selv og Danmark.

Håbet er at denne nye feature kan være med til at skabe drømmen ude i de danske floorballklubber. Produktet skal være med til at inspirere, motivere og agere pejlemærke for rigtig mange unge floorballspillere, så de i fremtiden ved, hvad der skal til for, at måske nå deres drømme inden for floorballsporten.

Lavpraktisk vil det blive sådan, at Cecilia, Mike og Mathias laver små videoklip på 30-60 sekunder måske mere, hvis tiden og situaitonen er til det fra de tre hovedpersoner. Disse vil blive fulgt på vej af noget tekst i en nyhed her på floorballportalen.dk, så ofte det er muligt. Håbet er at det lader sig gøre måske en gang hver anden uge, men vi er også realistiske og tager det, som det kommer.

De første episoder ligger klar til at blive sendt ud til jer. Her møder vi de tre hovedpersoner hver for sig. Der vil være noget tekst om deres tanker for preseason og beslutninger der skal gøres for at kunne være med på højeste niveau og sidst, men ikke mindst, så har de hver i sær lavet en kort præsentations video.

LÆS MERE: Redaktørens blog: Partnerskaber og nye idéer

Jeg glæder mig helt vildt til det her projekt. Alle tre spillere skal virkelig have ros for at købe ind på ideen med det samme, og selv komme med gode ideer og input til, hvordan vi i fællesskab for leveret det bedst mulige produkt til jer læsere/seere.

Med til at gøre dette projekt til en succes, ønsker vi os mest af alt at i deler opslagene ude i klubberne. Vi skal gerne nå alle, så selv de helt unge 9-10-11 årige der ikke har Facebook endnu via deres forældre kan få lov at se, hvordan vores tre verdenstjerner træner, lever og kæmper i SSL, så vi på den måde kan være med til at vise VEJEN TIL SSL.