Redaktørens blog: – Verdens bedste floorball flytter ind!

Foto: Privat

JA! Den er god nok…

I dag blev flere ugers dialog afsluttet, med den bedst tænkelig besked…

SSL – Swedish Super League både for damer OG herrer flytter ind på Floorballportalen.dk!

Floorballportalen.dk har i dag indgået en aftale med Spring Media, virksomheden der ejer rettighederne til vise SSL, om at Floorballportalen.dk får lov at vise highights fra ALLE kampe, hvis vi ønsker det i hele 20/21 sæsonen.

Jeg er virkelig stolt over at kunne lande en aftale som denne, både på Floorballportalen.dks vegne, men også på dansk floorballs vegne. Det er så vigtigt at vi kan få bragt VERDENS BEDSTE FLOORBALL tættere på Danmark, så vi kan inspirere og dele store momenter fra SSL.

Det skulle gerne være til gavn og glæde for rigtig mange mennesker. Ikke mindst fordi vi har hele FEM! 5! Spillere i damernes og herrernes SSL.

Lige så snart teknikken er på plads, vil i altså kunne komme helt tæt på vores danske helte og følge dem i HVER kamp igennem hele sæsonen.

Jeg håber i vil nyde det ligeså meget som jeg!