Rekord-formand takker af i Skanderborg Real Killerbees

René Bitsch Toustrup. Foto: Privat

Rene Toustrup er ikke en hvilken som helst person. Han er den længst siddende formand nogensinde i dansk floorball, med sine godt 25 års virke i den midtjyske floorballklub Skanderborg Real Killerbees.

Nu er det midlertidigt slut for den passionerede floorballentusiast, der har valgt at stoppe på posten som formand i Skanderborg:

– Jeg tog i onsdags den endelige beslutning og har valgt at stoppe som formand og en del af ledelsen i både Floorballklubben og Idrætsklubben Skanderborg Real, siger Rene Toustrup og fortsætter:

LÆS MERE: Floorballildsjæle: – Klubmand helt ind til knoglerne

– Jeg har i længere tid gået med den tanke i baghovedet at det var slut, men har så bildt mig selv ind, at jeg nok bare var træt, og har slået det ud af hovedet.

Det er dog ikke helt farvel til floorballsporten for Rene Toustrup. Han er nemlig stadig involverede i aktiviteter i Skanderborg Real Killerbees:

– Jeg forlader dog ikke klubben helt. Jeg vil i fremtiden bruge mit krudt på forældre /barn floorball og voksen motion. Jeg vil også være tilstede i hallen, hvor jeg vil på lægterne, eller bag skranken i kiosken, såfremt der er brug for mig.