Rødovre åbner sæsonen med sikker sejr over oprykker

Foto: Rødovre FC

Frisk indledning på opgøret med halve chancer til begge hold. Hjemmeholdet havde mest boldbesiddelse i indledningen og udnyttede det overtag til, at bringe sig foran med 1-0 efter godt 4 minutter ved spillende cheftræner, Niklads Nordh. Rødovre fastholdte, efter føringsmålet, overtaget og spillede sig frem til et par farlige chancer – Gæsterne fra Rungsted-Hørsholm kæmpede godt, men brugte mange kræfter i det defensive i de første 10 minutter af kampen.

Ved halvvejsmærket i 1. periode faldt der en smule ro over spillet og Rødovre begyndte, at dominere boldbesiddelsen mere og mere – Det blev også 2-0 til hjemmeholdet ved Andreas Kleczewski efter 15 minutter. Rungsted havde svært ved, at sætte noget organiseret offensivt spil sammen samtidig med, at de fortsat brugte mange kræfter på, at løbe efter bolden. Der skete ikke yderligere i 1. periode, hvorfor Rødovre kunne til pause, i fuld kontrol, med en føring på 2-0.

Gæsterne fra Rungsted fik kort inde i 2. periode en gylden mulighed for, at komme tilbage i opgøret, da Rødovre blev idømt en udvisning for, at være 9 markspillere på banen – Det blev dog aldrig rigtig farligt og Rødovre klarede frisag. Oprykkerne tog, trods det mislykkede overtallet, den gode start på perioden med sig og fik fortjent reduceret til 2-1 efter 6 minutter ved Michael Kock – Glæden varede dog kort, da Rødovre scorede til 3-1 blot 2 minutter senere. Hjemmeholdet havde efter målet flere gode muligheder til, at lave flere mål, men skarpheden manglede.

Rødovre fortsatte med, at kværne på da vi passerede midtvejspunktet i 2. periode og det blev på godt 30 sekunder til både 4-1 og 5-1 ved henholdsvis Jannik Dalkvist og Andreas Kleczewski. Der var herefter tegn på opløsning hos gæsterne og Rødovre fortsatte med, at skabe den ene chance efter den anden. Det blev også 6-1 til værterne i overtal med 4 minutter tilbage af perioden ved Niklas Nordh. Den stilling holdt perioden ud og gæsterne havde dermed noget af et bjerg, at bestige i de sidste 20 minutter.

Rødovre fortsatte med, at være i kontrol i 3. periode og Mathias Madsen scorede efter blot 2 minutter til 7-1. Hjemmeholdet havde inden da spillet sig frem til flere gode muligheder og kunne med lidt mere skarphed have lavet flere mål. Værternes dominans i opgøret blev kortvarigt afbrudt af en udvisning til Andreas Kleczewski, men her viste Rødovre godt undertalsspil og holdte gæsterne fra noget der mindede om en chance.

Tempoet og intensiteten faldt en smule, da kampen gik ind i de sidste 10 minutter. Rødovre var fortsat i kontrol og gæsterne virkede til, at være tilfredse med, at begrænse nederlaget. Det blev dog 8-1 til værterne efter godt 15 minutter, da Niklas Nordh dukkede op ved den bagerste stolpe og prikkede bolden det sidste stykke ind over stregen. Med blot 20 sekunder tilbage af opgøret pyntede gæsterne på resultatet, hvorfor kampen endte med en sejr på 8-2 til Rødovre.