Rødovre FC har førstekeeperen på plads

Foto: Thomas Krogh Photography

Rødovre FC har fastholdt stort set hele holdet fra sidste sæson. Det står klart efter Rødovre i går kunne præsentere en forlængelse med den tidligere U19-landsholdskeeper Oliver Have.

Have overtog pladsen som førstekeeper i Rødovre, da Mike Trolle Lind skiftede til Hvidovre tilbage i starten af 2019. Siden da har den unge keeper stået rigtig mange kampe og sikret sig værdifuld erfaring.

Nu skal Rødovre og Oliver Have så tage næste skridt i udviklingen, for at holdet kommer tættere på kvalifikation til mellemspillet. Hverken Rødovre eller Vanløse var tæt på i sidste sæson, men i Rødovre er troen på at man kan tage netop det skridt i den kommende sæson.

Her vil Oliver Have blive en vigtig brik, da han danner målmandsteam med urutinerede Jacob Stenkilde, som ligesom sidste år, skal forsøge at udfordre Oliver Have.