Rødovre FC sikkert videre i pokalturneringen

Foto: Sarah Hammer

Rødovre FC fra Select Floorball Ligaen slog her til aften Hafnia FC fra 1. divison og booker dermed billet til 3. runde i pokalturneringen.

Matchen blev tempofyldt affære, som havde masser chancer og ikke mindst masser mål. Jesper Schow bragte Hafnia foran, men under et minut senere havde Rødovres spillende træner Niklas Nordh udlignet. Rødovre satte dog to scoringer yderligere i første periode og tog teten på måltavlen.

Hafnia fik hurtigt reduceret Rødovres føring i anden periode da Jesper Schow igen var på pletten med en kasse. Det unge Rødovre-mandskab lod sig dog ikke ryste og stille og roligt trak de fra på måltavlen igen. Fire ubesvaret scoringer efter Hafnia reducering gjorde at kampen var så godt som afgjort inden tredje periode.

De sidste tyve minutter forløb med mere rodet spil og de to hold måtte begge indkassere to udvisninger hver til sat fire mål, som også blev del ligeligt ud.

Rødovre FC er dermed videre med en solid 9-4 sejr over det rutinerede Hafnia-hold, som i øvrigt havde Rasmus Enevoldsen tilbage efter en afstikker til Hvidovre Attack FC.