Rødovre FC tilføjer målmandstræner

Niklas Nordh, Cheftræner for Rødovre FC(tv) og Kenneth Larsen, målmandstræner (th). Foto: Rødovre FC

Rødovre FC i Select Herre Floorball Ligaen har tilføjet en målmandstræner til trænerteamet. Kenneth Larsen tiltræder som mentor for målmændende Jacob Stenkilde, Oliver Have og Jacob Hansen.

Kenneth Larsen har en lang karriere bag sig i floorball. Først som spiller dernæst som træner. Tidligere har Kenneth Larsen trænet Hvidovre Attack FCs ligaherrer og spillet for Rødovre FC, samt landskampe for Danmark.

Rødovre FC er naturligt glade for tilføjelsen har følgende kommentar:

– Vi er glade for at få Kenneth med på holdet. Han er en kæmpe kapacitet at få tilknyttet holdet. Kenneth ved hvad det kræver at spille liga og han har en masse viden og erfaring, som vores unge trup kan drage nytte af både til træning og kamp. Også har vi 3 unge keepere hvor Kenneth virkelig vil bidrage til at rykke dem i deres udvikling, fortæller Tobias Henriksen fra ligaudvalget i Rødovre FC.