
Rungsted-Hørsholm Fk spillede sig i går videre i Arena Nord Pokalturneringen med en sejr på 11-2 over Jægerspris Underducks FC.
Med på holdkortet til kampen havde den nordsjællandske klub to ny spillere, som endnu ikke officielt er præsenteret.
Rutinerede Søren Jønsson ser ud til at have taget turen fra Hvidovre Attack FC, og skal være med til at give rutine på det unge hold. Backen har i de sidste mange sæson været inde omkring ligaholdet på vestegnen og kommer formentlig til at gå ind styrke defensiven hos oprykkerne.
LÆS MERE: Sikre sejre til favoritterne i Arena Nord Pokalturneringen
Udover Jønsson havde endnu en lettisk spiller fundet vej til Rungsted. Kristians Janis Rinkevics er navnet på den 21-årige forward der også fik debut i den orange trøje igår.
Dermed må bredden siges at være styrket hos Rungsted-Hørsholm FK inden sæsonstarten d. 8 september mod Rødovre FC.