Rungsted-Hørsholm FK stod godt i mod Copenhagen FC

Nanna Møller Sørensen fra Copenhagen FC i kamp om bolden i en træningskamp mod IBK Lund i 20/21 sæsonen. Foto: IBK Lund

Copenhagen FC – Rungsted-Hørsholm FK 14-0 (5-0, 3-0, 6-0)

Det var et Rungsted-Hørsholm mandskab, som havde taget ved lære af deres sidste interne opgør, hvor de tabte 27-2.

I stedet for at være på tre angrebskæder og en keeper, havde gæsterne valgt at gå ned på to almindelige kæder og to keepere.

Copenhagen var røget ind i en del afbud på den defensive side, hvilket gav plads til en gammel kending. Det var den rutinerede back Vicki Samuelsen, som efter at være kommet tilbage til holdet, fik et comeback i dagens kamp.

LÆS MERE: Dameligaen: Lørdagens kampe i tal

Trods en mere defensiv indgang til kampen, så havde Rungsted-Hørsholm svært ved at følge med, mod det meget stærke Copenhagen hold. Og det var da også takket være en utrolig stærk defensiv, samt to stærke keepere som delte pladsen på skift under hele kampen, at resultatet “kun” blev 14-0.

Vi fik en kort kommentar fra Copenhagen’s træner Jesper Schow Petersen efter kampen.

Som nævnt, så stor ros til gæsterne i dag og det viser tydeligt, at vi ikke kommer sovende til noget.
Derudover ser ligaen nu ud til faktisk at være ret fornuftig, med flere spillere der virker til at samle sig på færre klubber. Det giver i min optik bedre træninger og kampe.