Rungsted-Hørsholm videre i pokalturneringen

Foto: Anette Kofoed

FF København fra 3. division og Rungsted-Hørsholm FK fra 1. division spillede floorballsæsonen 20/21s første kamp af betydning, da de tørnede sammen torsdag aften i første runde af pokalturneringen.

Rungsted-Hørsholm kom hurtigt foran og lagde stille og roligt afstand til det undertippede FFK-mandskab. Således var stillingen 7-0 efter anden periode til favoritterne.

FFK fik reducerede et par gange i løbet af tredje periode. Rungsted-Hørsholm vandt til slut med 11-2. Af kampnoter kan nævnes at 16-årige Alexander Tritsaris lavede hattrick på 10 minutter i tredje perioder.

Rungsted-Hørsholm FK er dermed videre til anden runde af dette års pokalturnering, hvor de skal møde Lyngby FF.