Rungsted U11, Hvidovre U13 piger og Benløse U15 vandt Rungsted Cup 2020

Rungsted-Hørsholm FK vindere af U11-rækken ved Rungsted Cup 2020. Foto: Floorballportalen.dk

Endnu en hektisk dag er i bogen ved Rungsted Cup 2020, hvor de sidste tre rækker blev afsluttet søndag eftermiddag og aften i Hørsholm Hallen.

I U11 rækken udspillede der sig et yderst medrivende drama, hvor hjemmeholdet Rungsted- Hørsholm var oppe i mod Benløse FC. Gæsterne fra Benløse kom hurtigt foran med 3-1 i 1 periode, men i anden halvdel af kampen indledte Rungsted et stort comeback. 1-3 blev vendt til 4-3.

Benløse kom dog tilbage og udlignede kampen til 4-4, så der måtte overtid til at få afgjort sagerne. Her var hjemmeholdet, som efter knap et minut sendte bolden i kassen til 5-4 og kæmpe forløsning for spillerne.

Hos pigerne var det en meget tæt række hele dagen, hvor alle hold slog hinanden på kryds og tværs. I finalen stod Hvidovre Attack FCs 6 markspillere over for tre Vanløse-Frederiksberg kæder, men det var alligevel de Hvidovre som kunne trække sig sejrrigt ud. 3-2 vandt de hårdtfightende Hvidovre tøser.

Hvidovre Attack FC vindere af U13 Pigerækken ved Rungsted Cup 2020

U15-rækken rundede Rungsted Cup 2020 af, og det blev med en magtdemonstration af Benløse der i semifinalen havde slået Ry Rhinos med hele 5-0 og i finalen var det så Helsingør FT der måtte strække våben. Benløse sad på det meste af spillet og lukkede effektivt ned for de Helsingør spilvendinger der kom.

4-0 endte finalen til Benløse der dermed kan tage den store pokal med sig tilbage til Ringsted og omegn.

Benløse FC vindere af U15-rækken ved Rungsted Cup 2020