RYGTEBØRSEN 14/5

Foto: Rødovre FC

Enkelte ting er altid som det plejer, uanset Coronakrise eller ej. Silly Season! Det er den tid på året, hvor klubberne skal sammensætte deres trupper. Det betyder traditionelt en del rygter rundt omkring i de bedste danske floorball klubber.

Floorballportalen samler her de varmeste rygter, som vi har fået flest henvendelser på. Vi skal understrege at det kun er rygter og IKKE er bekræftet officielt nogen steder.

LÆS MERE: RYGTEBØRSEN 11/5

Vi har tidligere haft den spiller med i RYGTEBØRSEN, nu ligner det dog, at det bliver en anden klub hun skal til!

Simone Jørgensen Hvidovre Attack FC -> Rødovre FC:

Vi har tidligere meldt Simone Jørgensen på vej til sin gamle klub Copenhagen FC. Vi hører dog nu fra flere steder at det bliver Rødovre FC, som får fornøjelsen af den stærke spiller. I første omgang skal Simone indgå i trænerteamet som assistent og når hun bliver sin skade kvit, også bidrage på banen. Det bliver spændende at se, hvor VM-spilleren lander henne?