RYGTEBØRSEN 18/4

Foto: SEIF Tornados

Enkelte ting er altid som det plejer, uanset Coronakrise eller ej. Silly Season! Det er den tid på året, hvor klubberne skal sammensætte deres trupper. Det betyder traditionelt en del rygter rundt omkring i de bedste danske floorball klubber.

Floorballportalen samler her de varmeste rygter, som vi har fået flest henvendelser på. Vi skal understrege at det kun er rygter og IKKE er bekræftet officielt nogen steder.

I denne udgave har vi meldinger om flere Aab-spillere har fremtiden i den nordjyske klub op til overvejelse:

LÆS MERE: Status: Aab Floorball

Rasmus Overgaard fra Aab Floorball -> Fr havn Blackhawks:

Den bomstærke back Rasmus Overgaard skulle ifølge flere, være på tale i Frederikshavn. Overgaard kan tilføre noget rutine, og et rigtig godt skud til de bagerste kæder. Derudover har han vundet guld med Blackhawks så sent som i 2018.

Nicklas Knøsen fra Aab Floorball -> Stopper

Nicklas Knøsen skulle muligvis være på vej mod et karrierestop. Den alsidige spiller vil uden tvivl efterlade et stort hul. Mon ikke der fra Aabs ledelse arbejder på at overtale Knøsen til en sæson mere?

Sune Reinert fra Aab Floorball -> Stopper

Den stærke to-vejsspiller meldes ligeledes på vej mod en pause ultimativt et stop. Det kan dog ikke afvises at Reinert blot lige skal samle sig efter et hårdt mellemspil, før han finder lysten til floorball igen.