RYGTEBØRSEN 20/4

Foto: Thomas Krogh Photography

Enkelte ting er altid som det plejer, uanset Coronakrise eller ej. Silly Season! Det er den tid på året, hvor klubberne skal sammensætte deres trupper. Det betyder traditionelt en del rygter rundt omkring i de bedste danske floorball klubber.

Floorballportalen samler her de varmeste rygter, som vi har fået flest henvendelser på. Vi skal understrege at det kun er rygter og IKKE er bekræftet officielt nogen steder.

LÆS MERE: RYGTEBØRSEN 19/4

Der har været flere indikationer fra rygtesmedene om at Frederikshavn Blackhawks lurer på et par rutinerede spillere skal gøre comeback. Derudover er der nyt om om en af Copenhagens bedste spillere i løbet af denne sæson:

Nicklas Juul Stoppet -> Frederikshavn Blackhawks:

Tjoo hvorfor ikke? En de skarpeste spillere i nyere tid, indstillede i ung alder karrieren. Var det alligevel en tand for tidligt? Nu meldes han i hvert fald på vej mod et comeback hos Blackhawks, der godt kunne bruge hans “killer” instinkt.

Kim Høst Stoppet -> Frederikshavn Blackhawks:

Endnu en offensiv trussel kan være på vej tilbage i folden. Endnu en spiller med rødder hos Blackhawks rygtes nu tilbage på banen efter karrierestop. Kim Høst havde på sine gode dage en vild upside, det vil dog kræve nogle fysiske forbedringer for at han kan bidrage med samme høje niveau som da han var på sit højeste.

LÆS MERE: RYGTEBØRSEN 18/4

Pontus Kozan Copenhagen FC -> Vanløse Floorball eller Rødovre FC:

Den lille svenske playmaker med det gode overblik, ser ikke ud til at fortsætte i Copenhagen. Spørgsmålet er så om han ikke ville kunne gøre gavn et andet sted i ligaen? Både Vanløse og Rødovre kunne sagtens bruge hans overblik, rutine og rolige ageren i de bagerste geledder.