RYGTEBØRSEN 29/4

Foto: SEIF Tornados

Enkelte ting er altid som det plejer, uanset Coronakrise eller ej. Silly Season! Det er den tid på året, hvor klubberne skal sammensætte deres trupper. Det betyder traditionelt en del rygter rundt omkring i de bedste danske floorball klubber.

Floorballportalen samler her de varmeste rygter, som vi har fået flest henvendelser på. Vi skal understrege at det kun er rygter og IKKE er bekræftet officielt nogen steder.

LÆS MERE: RYGTEBØRSEN 23/4

I denne udgave skal vi en tur til det nordjyske og Aalborg Flyers, der ser ud til at miste en af deres unge håbefulde talenter på damesiden. Derudover ligner det et retur fra en SEIF spiller til Blackhawks på herresiden.

Freja Kiis Aalborg Flyers -> Aab Floorball:

Efter udmeldingen om at Aalborg Flyers ikke stiller op i damernes Select Floorball Liga i den kommende sæson, giver dette rygte god mening. Freja Kiis er en talentfuld back, årgang 2005, med et godt skud og det kan virke logisk at tage skridtet videre til et af de bedste damehold i Danmark for videre udvikling. Det er dog også et stort spring.

Dennis Torp SEIF Tornados -> Frederikshavn Blackhawks:

Dennis Torp har leveret en fin sæson hos SEIF Tornados, og efter Blackhawks selv har meldt ud at det forventes der kommer nogle rokeringer i truppen, kunne Torp være god at få ind til bredden. Torp er et produkt af Blackhawks ungdomsafdeling.

Hvis du har et godt tip, så kan du altid sende os en email på kontakt@floorballportalen.dk eller på Facebook.