RYGTEBØRSEN 31/7

Enkelte ting er altid som det plejer, uanset Coronakrise eller ej. Silly Season! Det er den tid på året, hvor klubberne skal sammensætte deres trupper. Det betyder traditionelt en del rygter rundt omkring i de bedste danske floorball klubber.

Floorballportalen samler her de varmeste rygter, som vi har fået flest henvendelser på. Vi skal understrege at det kun er rygter og IKKE er bekræftet officielt nogen steder.

Eva Knudsen Hvidovre Attack FC -> Copenhagen FC:

Det er et rygte som har rumsteret længe og nu hører vi så fra flere kanter at den skulle være god nok. Landsholdsback Eva Knudsen forlader Hvidovre og skifter i stedet til Copenhagen. Tungt tab for Hvidovre der har måtte sige farvel til Simone Jørgensen, Victoria Wohlert, Jasmin Damm og nu altså Eva Knudsen. Omvendt står Copenhagen nu uden nogen former for modstand i Øst. Valby-klubben kan reelt bare gå at vendte på det bliver pokalfinaletid og semifinale med den styrke de nu besidder på alle pladser.