RYGTEBØRSEN 4/8

Foto: Århus FK

Enkelte ting er altid som det plejer, uanset Coronakrise eller ej. Silly Season! Det er den tid på året, hvor klubberne skal sammensætte deres trupper. Det betyder traditionelt en del rygter rundt omkring i de bedste danske floorball klubber.

Floorballportalen samler her de varmeste rygter, som vi har fået flest henvendelser på. Vi skal understrege at det kun er rygter og IKKE er bekræftet officielt nogen steder.

LÆS MERE: RYGTEBØRSEN 31/7

Maria Helander: Stoppet -> Århus FK:

Tiltrængt forstærkning til Århus FK, hvis de meldinger vi hører er korrekte. Den tidligere landsholdsback og flerfoldige danske mester Maria Helander, skulle være tilbage hos de tidligere tredobbelte danske mestre. Helander er en teknisk og spilintelligent back, der vil give noget ro hos Århus-mandskabet, der måtte sige farvel til Nanna Møller Sørensen, der er taget til Copenhagen FC.

Maria Helander blokerer et skud i DM finalen 2017. Foto: Thomas Krogh Photography