Semifinaleoptakt: Frederikshavn Blackhawks – Århus FK

Kristine Sørensen fra Århus FK tager faceoff mod Annika Bengtsson fra Frederikshavn Blackhawks i SFL 20/21. Foto: Helge Overgaard

Frederikshavn Blackhawks havde ingen problemer med Hafnia FC i deres kvartfinaleserie også selvom Hafnia scorede seriens første mål. Det var så til gengæld også det eneste mål amagerkanerne scorede i de to kampe, som blev vundet af Frederikshavn Blackhawks med 27-1 samlet.

Århus FK var en klasse bedre end Rødovre FC i deres kvartfinaleserie. Spillemæssigt var serien tæt, det vidner resultaterne 4-1 og 3-0 også om, men der var alligevel en markant forskel på eksekveringen især i det offensivespil.

LÆS MERE: Head-2-Head: Frederikshavn Blackhawks – Århus FK

Nu venter en semifinaleserie i mellem to hold der har spillet relativt tæt i hele grundspillet. Frederikshavn vandt godt nok alle seks opgør, i nogle af kampene med mere end et par mål, men spillemæssigt har det været relativt lige. Århus sluttede faktisk grundspillet af med at på hjemmebane at udfordre Frederikshavn så meget, at der måtte overtid til for at finde en vinder.

Frederikshavn har et ungt hold, hvor flere meget unge piger har fået spilletid igennem hele sæsonen. Den tendens kan godt ske at ændre sig lidt i semifinalen, hvor et rimelig rutinerede Århus-hold står på den anden side.

LÆS MERE: Jesper Bertelsen: – Semifinalerne bliver spændende

Kampbilledet i serien vil nok blive et lurende Århus-hold, der vil overlade det meste initiativ til Frederikshavn, og så ellers forsøge at løbe kontra og bringe andenbølgen med, hvis der kommer returer eller løse bolde. Så opgaven for Frederikshavn bliver at undgå for mange fejl i især i midtzonen, hvor de to Århus-spillere Julie Perto og Kristine Sørensen er hyperfarlige.

Frederikshavn har dog seriens bedste spiller i Laura de Fries tæt efterfulgt af Katrine K. Andersen. De to spillere har den x-faktor der skal til for at få styr på et defensivt stærkt Århus-hold, der vil stå lidt længere tilbage på banen.

LÆS MERE: Jan Berggren: – Slutspil er en anden størrelse

Floorballportalen.dks bud på seriens udfald: Frederikshavn Blackhawks i 3 kampe.

Kampprogram:

Kamp1: 16. maj kl. 14:00 Århus FK – Frederikshavn Blackhawks

Kamp2: 22. maj kl. 16.00 Frederikshavn Blackhawks – Århus FK

Kamp3: 23. maj kl. 14.00 Frederikshavn Blackhawks – Århus FK (evt.)