Sikker Sundssejr over SEIF Tornados

Foto: Thomas Krogh Photography

Sunds Seahawks fik udskudt deres ligapremiere, da kampen mod Frederikshavn Blackhawks blev udsat i onsdags. Gæsterne fra Strandby havde modsat været i kamp under 48 timer før kampen lørdag eftermiddag, hvor de vandt klart med 8-1 over Brønderslev.

I første periode, skulle hjemmeholdet lige igang, før der kom styr på sagerne. Seahawks fik godt nok føringen i kampen via en scoring til 1-0 fra Kristoffer Handgaard, men den scoring faldt først i det 17. minut.

Strandby var med i kampen, og selvom Sunds havde mest boldbesiddelse kom Tornados også frem til deres muligheder.

1-0 holdt helt frem til over midtvejs i kampen. Herfra faldt hele korthuset dog sammen for Strandby, der indkasserede hele tre scoringer fra Sunds på halvandet minut. Seahawks gik dermed fra 1-0 til 4-0 og i total kontrol af kampen.

Inden anden pause i kampen fik Strandbys Emil Kajgaard reducerede til 4-1 på et straffeslag, kunstigt åndedræt til Tornados inden de sidste tyve minutter.

Hjemmeholdet får tidligt i tredje punkterede kampen med en scoring til 5-1 og derfra er det mere eller mindre cruisecontrol. Yderligere to scoringer kommer der i kampen, begge til Sunds der ender lørdagens match med en 7-1 sejr.

Mikkel Skov var kampens store oplevelse med to mål og 2 assister i opgøret.