
Rødovre FC hentede en smal og vigtig sejr på udebane over Hafnia FC i Select Kvinde Floorball Ligaen. Med sejren holdet Rødovre fortsat snor i Copenhagen på 1. pladsen og bevare samtidig deres status, som ubesejrede i denne sæson. Simone Sisse Jørgensen fra Rødovre har sat følgende ord på en kamp, hvor gæsterne stadig kæmper med, at få udnyttet chancerne:
– Det blev en tæt og spændende kamp mod Hafnia, hvor at hver en bold blev vigtig. Vi er foran store dele af kampen, men Hafnia knokler på og får udnyttet vores fejl. Vi får ellers vist gode aspekter af vores spil igennem kampen og er langt hen af vejen styrende i spillet. Derudover får vi udnyttet vores powerplay, som ikke har givet pote i de sidste par kampe, så det var opløftende at se at lidt ændringer i det gav pote. Vi får igen spillet os til chancer, men mangler stadig lidt skarphed foran målet, som måske kunne have holdt spændingen på et lav punkt.
Men jeg synes holdet viste en god fightervilje, især i 3. periode, hvor alle stemplede sammen i bussen. Og med under et minut tilbage af kampen udligner Hafnia og det kunne godt have været en kold spand vand i hovedet. Men der går holdet ind og kører på, hvilket på kort tid fremtvang et nyt føringsmål, som også sikrer sejren.
Så er langt hen af vejen, er jeg tilfreds med kampen i går, men vi har stadig noget at arbejde med. Det bliver spændende at se hvad returopgøret på søndag byder på.
Den lange pause grundet nedlukningen har naturligvis sat sine spor hos Rødovre. Simone (Sisse Jørgensen red.) fortæller her om en start med fokus på omsætning af chancerne samt det, at finde kemien igen mellem spillerne:
– Siden vi kom tilbage i hallen, har vi arbejdet på at optimere vores spil. Vi har haft fokus på vores eksekveringer – Vi har vist i de først kampe her, at vi kan spille os til chancer, men vi er for uskarpe foran målet. Derudover har vi haft fokus på, at komme godt tilbage fra ‘pausen’ og finde hinanden igen.