Snejbjerg leverede pokal-overraskelse i flot kulisse

Foto: Privat

Snejbjerg Snipers var for første gang i klubbens historie med i pokalturneringen og det blev en kæmpe succes, selvom 3. divisions mandskabet skulle op i mod Aalborg Flyers fra 2. division. Flyers er i øvrigt Danmarks ældste floorball klub og Snejbjerg en af de absolut nyeste klubber.

Op trods af den store “aldersmæssige” forskel på de to klubber, var der ikke den store forskel på banen. Nuvel, det var Aalborg Flyers mest på bolden, men med hjemmeholdet lurende på kontra.

LÆS MERE: Odense FC slog Århus FK efter vild 3. periode

Det var en recept Flyers-mandskabet aldrig rigtig fik styr på og da udeholdet smeltede i den varme hal i slutningen af tredje periode gik Snipers fra 1-3 til 4-3 og stjal sejren og billetten videre til 2.runde, hvor Odense FC venter. Tæt på 70 tilskuere skabte en fed kulisse.

Kampen var i øvrigt Snejbjerg Snipers første officielle kamp i Floorball Danmark regi, hvilken måde at debutere på!