Søren Frederiksen er ny træner for Frederikshavn Blackhawks

Søren Frederiksen. Foto: Privat

Jan og Michael Berggren stoppede, som henholdsvis cheftræner og assistenttræner for Frederikshavn Blackhawks damehold i Select Kvinde Floorball Ligaen efter holdets exit i denne sæsons semifinale. Ny cheftræner for holdet bliver en gammel bekendt af floorball i Frederikshavn, Søren Frederiksen. Søren ser frem til jobbet, som cheftræner og har sagt følgende til klubbens facebookside:

– Det er med stor forventning, at jeg skal være træner for Frederikshavn Blackhawks dameliga. Det er et hold med stort potentiale. Mange dygtige, erfarne spillere og en meget talentfuld ungdom, som står på spring til holdet.

Planen for de kommende måneder inden næste sæson starter er allerede lagt. Den nye cheftræner sætter her nogle ord på, hvordan de næste måneder kommer til, at se ud for spillerne i Frederikshavn Blackhawks:

– Jeg vil sætte fokus på talentudvikling og optimering af spillerne gennem lidt mere træning, både fysisk og taktisk. Vi har lavet en plan for sommertræningen, hvor vi forventer at komme endnu bedre forberedt ud til turneringerne, der starter i august/september.

Dameudvalgsformand i Frederikshavn Blackhawks, Jan Jacobsen, er meget glad for, at Søren har sagt ja til, at overtage cheftrænerjobbet:

– Jeg er rigtig glad for, at vi får Søren Frederiksen, som cheftræner for dameligaholdet. Det har vi arbejdet på siden vi fik opsigelsen fra brødrene Berggren. Foruden cheftræner skal Søren fungerer, som koordinator for hele vores pige-/dameafdeling i tæt samarbejde med de respektive trænere på disse hold. Der skal være en rød tråd fra U15 pigerne gennem 1. Division op til dameligaen.

Søren Frederiksen får Tina Jensen og Nick Jensen som assistenttrænere, mens Tina Torp fortsætter som holdleder.