
Benløse Floorball var foran indtil starten af 3. periode i mod Hafnia FC i Select Kvinde Floorball Ligaen, hvorefter gæsterne fik vendt kampen rundt og i sidste ende også løb med sejren. Sofie Sørensen, der er anfører for Benløse Floorball, forventede også en tæt kamp.
– Når vi som hold skal spille mod Hafnia, går vi altid ind til en kamp, der kan gå begge veje. Vi kommer godt foran i 2. periode (og starten af 3. periode), hvor det hele faktisk spiller og kører godt for os.
LÆS MERE: Dameligaen Øst: Søndagens kamp i tal
Men efter at gæsterne fra Hafnia tager en timeout i starten af 3. periode, går det ret hurtigt den anden vej og de kommer på uafgjort. Og Sofie er ikke i tvivl om, hvor det går galt.
– I 3. periode får vi kigget alt for meget bold, så Hafnia kan slå alt for meget ind lige foran mål.
Hun mener derfor også, at det er noget af det der skal forbedres til de kommende kampe
– Vi skal være skarpere på vores defensive spil, i situationer hvor de kommer højt og presser, især til sidst i kampen.
Benløse Floorball har stadig den første sejr til gode i sæsonen efter nederlag i de to første kampe.