
Rødovre FC har forlænget aftalerne med den unge målmand Jacob Stenkilde, samt den defensivt dygtige center, Mads Kristensen. Sidstnævnte har, som sagt, gode kvaliteter i det defensive, men assistenttræner, Kenneth Larsen, håber at kunne få forløst noget af det potentiale Mads også har i det offensive:
– Mads er en meget dygtig defensiv center. Hvis vi kan få ham til at blive lidt mere offensiv og skyde mere på mål, så kan vi forhåbentlig få endnu mere ud af ham – potentialet er der i hvert fald.
Jacob Stenkilde leverede i den forgangne sæson flere stærke præstationer for Rødovre i Select Herre Floorball Ligaen og cheftræner, Niklas Nordh, er da heller ikke sen til, at understrege hvor stort et potentiale der er i den unge målmand:
– Jacob har en god størrelse og har mega stort potentiale. Han har trods sin størrelse god speed og bevægelse i målet. Han udvikler sig med tiden og har taget store skridt siden han kom til klubben.