SSL-kamp i Helsingør aflyst

Helsingør-Hallen lægger gulv til en SSL-kamp i 2019.

Helsingør Floorball Team har de sidste mange år arrangeret en SSL-grundspilskamp på dansk grund i samarbejde med FC Helsingborg, der netop optræder i SSL på daglig basis.

Arrangementet den nordsjællandske klub har haft stablet på benene, har fået stor ros fra FC Helsingborg og organisationen bag SSL og derfor var det naturligt at Helsingør også i denne sæson skulle være værter for en kamp i foråret.

Dette er dog ikke en mulighed længere, grundet den verdensomspændende pandemi Covid-19 meddeler klubben på sin Facebookside. Beslutningen om ikke at gennemføre arrangementet er truffet i samarbejde med FC Helsingborg.

SSL pågår lige nu i Sverige, men uden tilskuere, dette scenarie kigger man sandsynligvis også ind i til foråret, eller i hvert fald med stærkt begrænset tilskuer kapacitet, og så forsvinder grundlaget ganske enkelt for klubberne til at arrangere en stor floorballfest, som det sandt at sige har været.