Stadig ingen indendørs floorball for voksne mellem 18-69 år

Foto: Floorball Danmark

Floorball Danmark har de sidste dage kæmpet en kamp sammen med de øvrige special forbund under Danmarks Idræts Forbund for at få godkendelse til at måtte genoptage indendørs kontaktsport fra d. 6 maj, hvor en ny fase af genåbningen af Danmark træder i kraft.

Trods et meget ihærdigt forsøg, må DIF og deres special forbund, herunder floorball erkende at det tidligste bliver d. 21 maj at der igen må spilles floorball indendørs for personer i mellem 18 år og 69 år.