Starup, Aab og Jægerspris videre hos herrerne i pokalen

Foto: Privat

Starup Ducks slog lidt overraskende Gørding Knights i 1. runde af pokalturneringen, og det gav Starup en kamp i 2. runde mod Haubro Tigers.

Det slap Starup relativ let fra. Selvom Haubro chokstartede med at komme foran 1-0 tidligt i kampen, så vandt Starup alligevel kampen ganske komfortabelt med 10-2. Meldingerne går på at det var en fortjent sejr til det bedre Ducks-mandskab.

LÆS MERE: Hvidovre Attack FC besejrede de forsvarende pokalmestre

I Aalborg havde Aab Floorballs liganedrykkere besøg af Arnes Corner, her blev det også til en favoritsejr på hele 13-2. Begge mandskaber spiller i 2. division i denne sæson og det tegner sig til at Aab Floorball får en sæson med en masse sejre, da kernen fra ligaholdet er bibeholdt.

I den østlige del af Danmark slog Jægerspris Underducks på udebane Hothouse Taastrup med 8-4. Hjemmeholdet havde ellers både en 1-0 og 2-1 føring, men kunne altså ikke stå distancen.

Aab Floorball, Jægerspris Underducks og Starup Ducks er alle videre til 3. runde af pokalturneringen.