Status: Aab Floorball

Foto: SEIF Tornados

Floorballportalen.dk tager alle klubberne i herrernes Select Floorball Liga under lup tidligt i preseason. Det er begrænset hvad der er meldt ud fra de forskellige klubber, derfor må der tages forbehold for at denne optakt ikke er helt opdateret, når du læser den.

Hold: Aab Floorball

Placering i grundspil vest: Nr. 3

Placering i mellemspil: Nr. 6

Topscorer top3 (grundspil + mellemspil):

  1. Jannick Christoffersen 21 points (13 mål + 8 assists)
  2. Niklas Knøsen 21 points (10 mål + 11 assists)
  3. Rasmus Overgaard 19 points (5 mål + 14 assists)

LÆS MERE: OVERBLIKKET: Disse klubber har træneren på plads

Kort om sæsonen:

AaB Floorball fik flot den vigtige 3. plads i vest kredsen, som gav adgang til mellemspillet. Et tæt løb om 3. pladsen, hvor Aab gik videre med to point mere end SEIF Tornados. Dog var de stadig et godt stykke efter de to førerhold Frederikshavn og Sunds, hvor de samlet taber 13-48 i de fire indbyrdes opgør.

I mellemspillet endte det med en 6. plads, og nederlag i alle 9 kampe. I 6 af kampene, lukker de mere 10 mål ind, og i seks kampe laver de tre, eller færre mål. Det har derfor været et hårdt mellemspil for AaB Floorball, som har fået ørene i maskinen, men også været dedikeret til ikke at parkere bussen.

LÆS MERE: Mark Reinert: – Vi skal i mellemspillet

2020/2021 sæsonen:

I forhold til næste sæson, skal der en ny træner til, da cheftræner Mark Reinert er røget nordpå til konkurrenten SEIF Tornados. Spændende om det bliver Steffen Jensen, som også har hjulpet til med trænergerningen, samt været  med på bænken til kampene efter sin skade i denne sæson.

AaB’s ambition for næste sæson, må være at komme med i mellemspillet igen. Få udfordret Sunds og Frederikshavn noget mere i grundspillet end tilfældet var i denne sæson. Det vil dog kræve at de fastholder deres profiler på holdet, og at de holder et højere bundniveau. Umiddelbart har Aab et par gode hjørnesten i truppen til at bygge holdet op omkring. Lasse Majland i målet og backen Rasmus Overgaard har begge landsholdserfaring på ungdomsniveau og Overgaard har også været at finde på A-landsholdet. Længere fremme på banen er Sune Reinert formentlig klar til at trække læsset igen i den kommende sæson.

Tilgange:

Afgange:

– Mark Reinert (træner) – SEIF Tornados