Status: Copenhagen FC

Foto: Thomas Krogh Photography

Floorballportalen.dk tager alle klubberne i herrernes Select Floorball Liga under lup tidligt i preseason. Det er begrænset hvad der er meldt ud fra de forskellige klubber, derfor må der tages forbehold for at denne optakt ikke er helt opdateret, når du læser den.

Hold: Copenhagen Floorball Club

Placering i grundspil øst: Nr. 3

Placering i mellemspil: Nr. 5

Topscorer top3 (grundspil + mellemspil):

  1. Andreas Hansson 45 points (19 mål + 26 assists)
  2. Kalle Tamminen 30 points (16 mål + 14 assists)
  3. Magnus Falkenberg Møller 19 points (14 mål + 5 assists)

LÆS MERE: OVERBLIKKET: Disse klubber har træneren på plads

Kort om sæsonen:

Copenhagen FC har været med i toppen af dansk floorball i et stykke tid nu, men mangler det sidste for at komme i DM-finalen og ultimativt vinde DM-guldet. De har tidligere vundet pokalturneringen, og stået i DM-semifinaler. Denne sæson startede godt for Copenhagen, hvor de vandt de første tre kampe, blandt andet slår de Hvidovre i en spændende kamp. Herefter taber de to kampe til Benløse, og en enkelt til Hvidovre, og ender derfor på 3. plads med 15 point, og tre point efter 2. pladsen.

I mellemspillet lagde Copenhagen fantastisk ud, og vandt to vigtige kampe mod Sunds og Frederikshavn. To modstandere de aldrig havde slået tidligere under Mattias “Hacke” Johansson ledelse. Den resterende del af mellemspillet blev en blandet omgang for det ambitiøse mandskab fra Valby. De sidste kampe tabes faktisk og det sender Copenhagen ned på en femteplads i mellemspillet. De kunne dog godt have snuppet fjerdepladsen i den sidste runde, som aldrig blev spillet, men dette finder vi aldrig ud af.

LÆS MERE: Vanløse skal have ny træner

2020/2021 sæsonen:

Copenhagen har mange unge talenter i klubben, som har taget chancen, og gjort det flot. De har Rasmus Engelhardt Frie i målet, som er inde omkring det danske landshold, samtidigt med at de har de tre rutinerede svenskere Andreas Hansson, Pontus Kozan og Peter Mårtensson. Men om de tre svenskere også er at finde i det københavnske i næste sæson er endnu uvist. Finske Kalle Tamminen, som kun er fra 2003, har grebet chancen i denne sæson og vil uden tvivl blive en vigtig mand i næste sæson. Det er nok for tidligt at forvente at det er ham som skal trække det helt store læs. Han har dog gået ind i 1. kæden hos Copenhagen, og vist sig utrolig flot frem. Det skal blive spændende om Copenhagen kan skabe kontinuitet i deres meget store trup. Talentet er der, spørgsmålet er om de lykkes at sætte det sammen til at præstere over hele sæsonen?

Mattias “Hacke” Johansson går ind i sit tredje og sidste år på den tre-årige kontrakt han skrev tilbage i 2018. Han har derfor oven på to sæsoner nu et godt kendskab til rammerne og mon ikke der satses på at han får holdet til at ramme toppen i denne sæson?

Tilgange:

Afgange: