Status: Hvidovre Attack FC

Foto: Thomas Krogh Photography

Floorballportalen.dk tager alle klubberne i herrernes Select Floorball Liga under lup tidligt i preseason. Det er begrænset hvad der er meldt ud fra de forskellige klubber, derfor må der tages forbehold for at denne optakt ikke er helt opdateret, når du læser den.

Hold: Hvidovre Attack Floorball Club

Placering i grundspil øst: Nr. 2

Placering i mellemspil: Nr. 3

Topscorer top3 (grundspil + mellemspil):

  1. Emil Odfeldt 37 points (21 mål + 16 assists)
  2. Jannik Trolle 32 points (11 mål + 21 assists)
  3. Kenneth Danielsen 25 points (18 mål + 7 assists)

LÆS MERE: Mike Trolle skifter også til SSL!

Kort om sæsonen:

Hvidovre endte som nummer to i grundspillet, tre point efter Benløse og tre point foran Copenhagen. Hvidovre både tabte og vandt over de to andre top3 hold i øst. Hvidovre var lidt ramt af skader til to af deres nøglespillere. Både Frederik Kobberup som har været ude det meste af sæsonen men også Claus Nisbeth har været ramt af en skade midt i sæsonen. Begge to er spillere med erfaring både fra ligaen i flere år, og med A-Landsholdet. I deres fravær er der dog andre som har taget over og grebet chancen. Herunder har flere unge spillere på skift fået spilletid og vigtig erfaring.

I mellemspillet blev Hvidovre nummer tre. De havde faktisk også muligheden for at snuppe andenpladsen i den sidste kamp Frederikshavn. Denne kamp blev dog aldrig spillet grundet coronavirussen. Hvidovre formår til trods for mange tætte kampe, kun at tabe fem perioder i mellemspillet. Det er stærkt med en målscorer på 46-39.

LÆS MERE: Kobberup: – Den længste og hårdeste sæson nogensinde

2020/2021 sæsonen:

Til næste sæson mister Hvidovre Mike Trolle, som fortjent har fået chancen for at prøve kræfter af i SSL-klubben Höllvikens IBF. De har dog stadig Kasper Eriksen i målet, som også kan holde et højt niveau. De har desuden fået de to unge frederikshavnerdrenge Jonas Nordheim og Mathias Hørby, som bliver spændende at følge på Hvidovre-holdet. Forhåbentligt får vi også Frederik Kobberup og Claus Nisbeth at se tilbage på banen efter deres skader. Hvidovre står derfor godt rustet til den nye sæson, og det bliver spændende at følge hvad et friskt Hvidovre-hold kan sætte sammen.

Hvidovre har ikke meldt noget ud endnu vedrørende deres trænersituation. Meldingerne går lige nu på at Claus Nisbeth ikke fortsætter som træner, dette er dog ubekræftet og der er ikke meldt noget ud fra klubben på vestegnen.

Tilgange:

Jonas Nordheim – FC Helsingborg U20(Sverige)

Mathias Hørby – Frederikshavn Blackhawks

Afgange:

Mike Trolle Lind – Höllvikens IBF(Sverige)