Status: Rødovre FC

Foto: Thomas Krogh Photography

Floorballportalen.dk tager alle klubberne i herrernes Select Floorball Liga under lup tidligt i preseason. Det er begrænset hvad der er meldt ud fra de forskellige klubber, derfor må der tages forbehold for at denne optakt ikke er helt opdateret, når du læser den.

Hold: Rødovre Floorball Club

Placering i grundspil øst: Nr. 4

Placering i op- og nedrykningsspil: Nr. 1

Topscorer top3 (grundspil + mellemspil):

  1. Nicolai Jensen 11 points (6 mål + 5 assister)
  2. Nicolai Hammer 8 points (7 mål + 1 assist)
  3. Andreas Kleczewski 8 points (6 mål + 2 assister)

LÆS MERE: OVERBLIKKET: Disse klubber har træneren på plads

Kort om sæsonen:

Rødovre mistede i forrige sæson en masse af de rutinerede kræfter, og har derfor måtte bygge holdet op på ny. Det har uden tvivl været en stor omvæltning for mange af de unge spillere på holdet, at der pludselig skulle tages masser af ansvar. Det har dog også været en kærkommen mulighed for at få lov at vise sig frem og få en masse spilletid og erfaring. Set i det lys så klarede Rødovre sig ganske godt i grundspillet, hvor en fin organisation og skarpe kontra var hovedingrediensen for Rødovre. Det blev derfor lidt overraskende til mange tætte kampe og på tavlen var Rødovremanskabet flere gange rigtig tæt på at tage sejren. Det blev kun til en sejr, over lokalrivalerne fra Vanløse i grundspillet, med lidt held var det blevet til mere.

I op- og nedrykningsspillet blev det et parløb med Vanløse om at slutte på førstepladsen. Spillemæssigt kan Rødovre godt ligge flere lag på, men deres evne til at vinde kampene og fighterviljen er stærk og det sikrede dem flere sejre i kvalifikationen.

2020/2021 sæsonen:

Et ungt mandskab der har samlet flere dygtige spillere op fra især 1.division disse spillere har udviklet sig hen over sæsonen og kigger nu ind i deres anden eller måske tredje sæson i ligaen. Det kan godt gå hen og blive et interessant år. Der er et par åbenlyse profiler på holdet. Jannik Dalkvist er aktuel på det danske A-landshold, sammen med Andreas Kleczewski er de, dem der skal trække læsset og vise vejen.

Træner Niklas Nordh skal igang med sin tredje sæson på Vestegnen. I den første sæson var han spillende træner, det havde han fravalgt i denne sæson. Det skal derfor blive interessant at se hvad den unge svensker vælger til den kommende sæson. Han kan tilføre holdet rigtig meget, men omvendt mister han vigtigt overskud til at træffe beslutninger på det taktiske plan.

Tilgange:

Afgange: