Steen Houman: – Det giver dybe panderynker

Steen Houman, Formand for Floorball Danmark. Foto: Privat

Floorballportalen.dk har fået en kommentar fra Floorball Danmarks formand Steen Houman omkring den nye virkelighed idrætten i Danmark bevæger sig ind i, med 4 ugers nedlukning af meget amatøridræt og hvilke konsekvenser det kan have for floorballsporten.

LÆS MERE: Alle senior rækker sættes på ufrivillig pause fra d. 26/10-2020

– På tværs af alle sportsgrene, så giver det dybe panderynker, for hvad kommer det til at betyde i vores sport. Hos os i floorball og i andre sportsgrene, er det glædeligt at ungdommen går nogenlunde fri. Men hos Floorball Danmark, der har vi valgt at sige, hvordan kan vi bruge denne periode, og den vil blive brugt til at sætte fokus på de klubber der ikke har børn & unge, og se om vi sammen kan få sat gang i hjulene her. Vi skal se det som en mulighed, trods det er træls

I forhold til det økonomiske spørgsmål, der naturligt også presser sig på i en sådan situation, er Steen Houman dog ikke helt så bekymret, som man ellers kunne frygte:

– Som forbund er cirka 2/3 af indtægter via DIF. Klubberne står for 1/3. Der er vækst til denne sæson. Hvordan klubberne står økonomisk er vist ligeså forskelligt, som vi har klubber. For klubberne er der hjælpepakker fra DIF og DGI samt i enkelte kommuner der har ordninger at hente.