Steen Houman: – Vi vinder på TV-aftalen på den lange bane

Steen Houman, Formand for Floorball Danmark. Foto: Privat

Floorball Danmark og Sport Live har forlænget TV-aftalen, således man også i foråret kan følge den bedste danske række i Select Herre Floorball Ligaen på direkte TV.

I floorballkredse har der dog været flere kommentare om at det er for dårligt man ikke kan streame kampene, det svarer Floorball Danmarks formand Steen Houman nu på, via sin Facebookside:

LÆS MERE: Floorball Danmark og Sport Live forlænger TV-aftalen

– Jeg har fået en del forespørgsler på hvorfor lave denne aftale når det nu ikke er muligt at købe adgang til en enkelt kamp, for vi har ikke TV pakken, og kan derfor ikke se kampene.

– SportLive har alle udgifter på at producere kampene, og deres forretningsmodel er at øge antal af abonnementer, hvilket de er lykkedes med.

LÆS MERE: Her er TV-kampene for foråret!

– Så For os som forbund, koster det ikke noget, og som sport kommer vi helt GRATIS ud til et segment af mennesker, som vi ellers ikke ville kunne nå.

– De klubber der allerede har gratis streaming, det er bare at rose Jer for fremragende arbejde, men de der ser med her, det er dem med floorball interesse.

– Med Sport Live, der kommer vi bredere ud, og det vinder vi på, på den lange bane. At vi så er nogen der ikke kan se TV kampene, det er rigtigt.