Stefan Dines: – Tilfreds med præstationen

Stefan Dines (træner for Aab Floorball) efter sejren i pokafinalen 2020. Foto: Thomas Krogh Photography

AaB Floorball tog i går, lørdag, til Århus for, at møde Århus FK. Efter en tæt kamp med få mål og gode målmandspræstationer kunne gæsterne fra Aalborg tage hjem med en 2-0 sejr i bagagen. Cheftræner for AaB Floorball, Stefan Dines, satte følgende ord på kampen:

– Kampen mod Århus FK er en kamp, hvor vi starter på 3 kæder. Vi holder store dele af kampen Århus FK fra store chancer. Vi kommer frem til hvad man kan kalde ok med chancer i de 2 første perioder, men i 3 periode skaber vi det mere chancer og burde bestemt have lavet mere end en kasse i den periode, men deres keeper disker også op med nogen gode redninger!

Stefan Dines var overordnet set tilfreds med indsatsen og uddyber her:

– Overordnet er vi meget tilfredse med præstationen, og hele holdet levere kamp på højt niveau. Vi er meget tilfredse med, at holde dem på 0 mål, men kigger også indad og skal producere flere mål!

AaB Floorball skal først i aktion igen d. 25/10, hvor Herning Pirates kommer på besøg i Aalborg.