
Som optakt til Pokal Final4 weekenden har Floorballportalen.dk haft en snak med en række floorballpersonligheder, for at høre deres bud på begivenhedernes gang, når fire hold hos henholdsvis kvinderne og herrernes skal slås om den første titel i denne sæson – Pokalturneringen.
Ekspertkommentator på Sport Live Steffen Jensen har kigget på herrernes kampe i den kommende Pokal Final4 weekend:
LÆS MERE: Pokaloptakt: Rødovre FC – Frederikshavn Blackhawks
Rødovre FC – Frederikshavn Blackhawks
– Frederikshavn har ikke lidt ét nederlag hele sæsonen og ser uhyre skarpe ud i alle spillets facetter. De er stærke i angrebsspillet, forsvarsspillet og så er konditionen i deres trup i top, der er blevet investeret massivt i den fysiske træning under corona nedlukningen forud for mellemspillet. De er spadseret stille og roligt igennem sæson indtil nu, og Andres Glad har brugt bredden i truppen fornuftigt, det kommer han også til i weekenden.
– Rødovre missede desværre mellemspillet, de er midt i en genopbygning af truppen efter grundstammen valgte og flytte til Hvidovre. Dog er der stadigt nogle gode profiler på holdet, som har erfaring og rutine på CV´et her iblandt Jannik Dalkvist, Andreas Kleczewski, Daniel Lund og Morten Guido. Ud over rutine og erfaring har de nogle spændene og dygtige unge spillere, og her må jeg fremhæve den unge keeper Oliver Have. Den unge Hr. Have kan få en travl dag på kontoret mod frederikshavner holdet.
– Min vurdering af kampen er, at det bliver et ensidigt kampbillede, hvor Frederikshavn kommer til og dominere i alle spillets facetter. Desuden skal man tage in mente, at Rødovre har lagt kamp stille i en længere periode, helt præcist fra deres sidst spillede kamp i Øst-rækken og indtil i søndags, hvor de mødte Rugsted-Hørsholm i op- og nedrykningsspillet til ligaen, og fik tanket lidt selvtillid på kontoen med en 16-3 sejr. Selvtillid får Rødovre i hvert fald brug for mod et top tunet Frederikshavn hold, som i min optik er klare favoritter til både pokal og DM guldet.
– Jeg vurderer kampen til 85/15 i Frederikshavns favør. Der skal ske et mirakel, som i pokalfinalen i sæsonen 07/08, hvor Hvidovre snød værterne Brønderslev for pokal guldet, hvis Rødovre skal løbe med sejren og en finalepladsen i weekenden, en historie ass. træner hos Frederikhavn Morten Andersen, nok stadigt ikke har glemt.
LÆS MERE: Pokaloptakt: SEIF Tornados – Hvidovre Attack FC
SEIF Tornados – Hvidovre Attack FC
– Strandby har været en positiv overraskelse i løbet af sæsonen, de har en spændende trup med en god blanding af rutine og ungdom. De rutinerede kræfter er bl.a. Jonas Johansen, Jacob Olsen og Kris Jensen, de unge talenter er Noa Læsø, Emil Kajgaard og Oscar Bjørk. Læg dertil at de forud for sæsonen, har fået tilgang af et dygtigt trænertalent i form af Mark Reinert. Reinert og truppen er vokset hen over sæsonen, og man har fundet sin fælles stil. Strandby er dygtige i omstillingsspillet og det bliver også deres stærkeste våben i kampen mod Hvidovre for at komme i klubbens første finale i seniorfloorball sammenhæng. Kigger man udelukkende på pokalturneringen, har Strandby haft en let vej til final 4, hvor modstanderne har været Brønderslev, Starup og Team Århus Floorball. I det sidste møde mod Hvidovre i mellemspillet trak Strandby det længste strå med en 6-5 sejr i Hvidovres hule, hvilket formentligt vil sidde i baghovedet på begge spillertrupper.
– Hvidovre har haft en turbulent sæson, man har været stærke i Øst rækken forud for mellemspillet og slog sågar Benløse ud af pokalturneringen. Under corona pausen forud for mellemspillet har man mistet en række profiler, som har sagt stop grundet diverse omstændigheder bl.a. Jannik Trolle, Marko Krogsgaard og Emil Odfeldt, er markante profiler at miste. Dog besidder Hvidovres trup stadig en masse kvalitet, jeg kan fremhæve følgende: Frederik Kobberup, Kenneth Danielsen, Jonas Nordheim, Mathias Hørby og Kasper Eriksen læg dertil, at træner Oscar Eklund er hoppet i spillertøjet. Desuden har Hvidovre en række spændene unge spillere.
– Jeg vurderer kampen 50/50. Hvem tør tage teten i kampen og være mest i boldbesiddelse. Begge hold er dygtige i omstillingsspillet, men en af holdene skal jo sidde mest på bolden. Det bliver virkelig en spændene kamp, som kan gå begge veje.
LÆS MERE: Mikkel Skovs Pokal Final4 tips
Hvem ender som vinder af pokalturneringen?
– Er ikke det mindste i tvivl om, at Frederikshavn kan hæve trofæet søndag eftermiddag, de har bare kvaliteten hele vejen igennem deres trup, alt andet vil overraske mig. Weekends stor spørgsmål er, hvem får æren af at spille en pokalfinale, Strandby eller Hvidovre.
Hvilken spiller tror du vil overraske positivt?
– Tror weekends stor overraskelse blandt spillerne på de fire hold, bliver unge Noa Læsø fra Strandby. Han har set stærk ud de sidste kampe for et selvtillidsfuldt Strandby hold.
LÆS MERE: Rasmus Engelhardt Fries Pokal Final4 tips
Hvem tror du bliver MVP i weekenden?
– At udpege lige en MVP bliver svært, men en ting er sikkert, det bliver en af de mange dygtige spillere på frederikshavner holdet. Skal jeg komme med et bud, vil jeg gå med min gamle ven Nicolai Flyvholm, han har været skarp sæsonen igennem. Han er som en god flask vin, han er kun blevet bedre med alderen.