
Esbjerg Sharks FC skal enten spille i 1. division eller Select Herre Floorball Ligaen i den kommende sæson. Uanset hvor det bliver, så opruster klubben sig. I søndags præsenterede klubben sit nye trænerteam for de kommende to sæsoner og i dag kan de så præsentere en tjekkisk forward.
Den 21-årige forward Jakub Stelzer skifter således til Esbjerg for den kommende sæson, fortæller cheftræner Peter Hug til Floorballportalen.dk og beskriver hans nye spiller således:
– Jakub har spillet flere sæsoner i den bedste tjekkiske U18 række. Han har højde og drøjde – 2 meter høj og tidligere ishockeyspiller og opdraget i den tjekkiske floorballskole. Han har en god alder – 21 år, kan nogle tricks og ivrig i sin floorballtræning, så jeg forventer en spiller, som af disse grunde bidrager positivt til holdet med sin erfaring, sit engagement, vilje og nye indspark og dertil ny nationalitet som jeg tilsammen kun ser bidrager positivt til vores hold i Esbjerg Sharks.