Stor udskiftning af talenttrænere under Floorball Danmark

Foto: Privat

En ny sæson står for døren og det betyder at der ofte sker flere udskiftninger i trænerstaben og spillertrupperne rundt om i klubberne. Det nationale forbund, Floorball Danmark, rykker dog også rundt på flere brikker og skal samtidig ud og finde en lang række nye trænere til forbundets regionshold for U15 og U18 piger og drenge.

Floorball Danmark meddeler via deres hjemmeside at flere trænere ikke ønsker at fortsætte, hvilket i sig selv er logisk nok, da flere trænere har vigtige roller ude i klubberne.

Du kan få overblikket over hvilke trænere, som er klar for den kommende sæsons regionshold under Floorball Danmark:

Regionshold for piger Vest

Annika Bengtsson & Sara Lund stopper som trænere på Regionshold vest. Sara Lund forsætter i en ny rolle, hvor hun skal bidrage på tværs af regionshold og ungdomslandshold med individuel målmandstræning.

Regionshold for piger Øst

Henrik Sørensen og Søren Jønsson fortsætter begge som trænere for holdet i den kommende sæson.

U15 drenge Vest

Peter Hug, Anders Kjær & Anders Kristensen stopper som trænere for holdet, men tager skridtet op og tager over på U18 drenge vest. I stedet bliver det Jeppe Andreasen, der har været assistent på U18 drenge vest de sidste par sæsoner, som får ansvaret for U15 drenge vest som cheftræner. Der mangler dog fortsat en assistent træner.

U15 drenge Øst

Johan Selander, Martin Petersen & Susanne Vestergaard stopper som trænere for holdet, der dermed skal have nye trænere til kommende sæson.

U18 drenge Vest

Peter Hug, Anders Kjær & Anders Kristensen er nyt trænerteam på holdet, efter flere sæsoner som trænerteam på U15 drenge vest.

U18 drenge Øst

Floorball Danmark melder om at der pågår en forhandlingsproces, hvor der nok må forventes at dette meldes ud snarest.