Stort kommunalt bidrag sikrer bander til skoler i Hørsholm Kommune

Foto: Hørsholm Kommune

Hørsholm Kommune i Nordsjælland har bevilliget hele 120.000 DKK til investeringer i bander til tre skoler i kommunen, således at floorball kan indgå som en del af undervisningen, som floorball rigtig skal spilles.

Det vil sige at skolerne i Hørsholm Kommune nu rykker sig fra at spille skolehockey til at kunne spille skolefloorball, med bander, som man kender det fra idrætshallerne. Banderne der indkøbes vil være til minibaner, da skolernes gymnastiksale ikke lever op til målene på 40 x 20 meter, som en normal størrelse floorballbane fylder.

Skolerne der får glæde af et sæt bander hver er Vallerødskolen, Usserødskole og Hørsholmskole. Et vigtigt skridt for udbredelsen af floorballsporten, at udstyret rykker direkte ud til slutbrugerne i samfundet.

Formand for Rungsted-Hørsholm Floorball Klub Stephan Grey har følgende opfordring til andre klubber:

– Alle kommuner har fået en større pulje penge til at hjælpe de lokale idrætsforeninger oven på Covid-19 og derfor er der mulighed for at søge støtte til forskellige projekter og måske sat gang i nogle tiltag, som ellers ikke troede muligt.