Syv gyldne minutter var nok for Hvidovre

Rasmus Madsen fra Hvidovre Attack FC jubler efter en scoring i SFL 20/21. Foto: Thomas Krogh Photography

Søndagens tidlige kamp i Select Herre Floorball Ligaen var et opgør mellem Rungsted-Hørsholm og Hvidovre. Efter en tæt åbningsperiode tog favoritterne fra Hvidovre for alvor fat i starten af 2. periode, hvor de lavede fem mål i de første syv minutter og reelt afgjorde kampen.

Værterne fra Rungsted kæmpede på i alle tre perioder, men måtte desværre sande, at det ikke går, at miste koncentrationen i syv minutter mod topholdene. Nu venter der et spændende nedrykningsspil for nordsjællænderne, hvor det må forventes, at modstanden bliver lidt mere overkommelig.

Rungsted-Hørsholm FK – Hvidovre Attack FC 1-10 (0-1,0-7,1-2)

0-1 Rasmus Madsen (Frederik Kobberup)
0-2 Kenneth Danielsen (Frederik Kobberup)
0-3 Kenneth Danielsen (Rasmus Madsen)
0-4 Lukas Madsen
0-5 Rasmus Madsen (Marko Krogsgaard) (PP)
0-6 Rasmus Madsen (Jannik Trolle)
0-7 Selvmål
0-8 Rasmus Madsen (Frederik Kobberup) (BP)
1-8 Selvmål
1-9 Lukas Madsen (Simon Kristensen)
1-10 Lukas Madsen

Udvisninger:

Rungsted-Hørsholm FK: 1x2min.
Hvidovre Attack FC: 1x2min.