Talentzoom #1

Jonas Kahn fra Benløse FC ved EFC preseason Cup 2020. Foto: EFC Preseason Cup

Talentzoom er Floorballportalen.dks artikelserie med fokus på “morgendagens stjerner”. I samarbejde med nogle af landets dygtigste trænere, retter vi fokus på de ældste ungdomsårgange for både drenge og piger. Her zoomer vi ind på de spillere som begår sig i U18 rækken, U19 landsholdene og i ligaerne.

Kristian Rømer Elin

Kristian Elin Rømer #11 Frederikshavn Blackhawks. Foto: EFC Preseason Cup

Navn: Kristian Rømer Elin

Årgang: 2002

Position: Back

Fatning: Right

Klub: Frederikshavn Blackhawks

Om spilleren: Kristian Rømer Elin er en stor og fysisk stærk back. Han er ikke den som råber højest, men viser vejen igennem sit spil på banen. En rigtig “lead by example-type”. Han har et godt overblik på banen og deraf et naturligt godt blik for spillet. Rømer Elin, kombinerer en god spilforståelse med et stærkt trækskud. Kristian Rømer Elin har endnu ikke fået sin debut på ligamandskabet i Frederikshavn Blackhawks, men det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før den mulighed kommer.

Jonas Kahn

Jonas Kahn #10 Benløse FC. Foto: EFC Preseason Cup

Navn: Jonas Kahn

Årgang: 2003

Position: Center

Fatning: Right

Klub: Benløse FC

Om spilleren: Jonas Kahn har igennem de sidste par sæsoner udviklet sin fysiske ramme. Netop den forbedret fysik gør ham til en stærk to-vejs center, hvor hans positionering og vilje til at sætte holdet forrest gør ham til en god leder på banen. Kahn behersker langt det meste på en floorballbane, hans skud er ikke de hårdeste, men bruger sin teknik til at placerer bolden. Har fået sin debut for Benløse FC i ligaen. Skal forbereder boldkontrollen, når tempoet bliver skruet helt op, men dette vil komme i takt med erfaringen tikker ind på kontoen.