Talentzoom #3

Sofie Sørensen fra Benløse FC i SFL 20/21. Foto: Susanne Vestergaard

Talentzoom er Floorballportalen.dks artikelserie med fokus på “morgendagens stjerner”. I samarbejde med nogle af landets dygtigste trænere, retter vi fokus på de ældste ungdomsårgange for både drenge og piger. Her zoomer vi ind på de spillere som begår sig i U18 rækken, U19 landsholdene og i ligaerne.

LÆS MERE: Talentzoom #1

Lærke Lysdahl Sørensen

Lærke Lysdahl i kamp for Århus FK i SFL 20/21. Foto: Helge Overgaard

Navn: Lærke Lysdahl Sørensen

Årgang: 2003

Position: Back

Fatning: Left

Klub: Århus FK

Om spilleren: Lærke Lysdahl er en defensiv stærk spiller. Efter næsten en sæson i Schweiz har hun blot lagt på det indtryk. Især hendes evne til at læse spillet giver hende gode muligheder i duelspillet. Hun udnytter også sin spilforståelse til at tvinge modstanderen til dårlige beslutninger med bolden og dermed mulighed for bolderobringer. Hendes evne til at favne bredt socialt har tilmed gjort hende til en del af U19 landsholdets anførergruppe. Lærke Lysdahl spiller fast på Århus FKs dameliga hold.

LÆS MERE: Talentzoom #2

Sofie Sørensen

Sofie Sørensen fra Benløse FC i SFL 20/21. Foto: Susanne Vestergaard

Navn: Sofie Sørensen

Årgang: 2002

Position: Back

Fatning: Left

Klub: Benløse FC

Om spilleren: Sofie Sørensen er på trods af sin meget unge alder, allerede anfører for Benløse FCs dameliga hold. Det er en stor opgave at give så ung en spiller, men netop den mentale robusthed er et kendetegn hos den 18-årige back. Sofie Sørensen er ikke specielt hurtig, men hun er stor og stærk. Den fysiske styrke er hun ikke bange for at bruge i nærkampene, og igennem hendes fine spilforståelse kan hun agere trænerens forlængede arm på banen. Sofie Sørensen har igennem hendes ungdoms år også spillet med hos drengene mere eller mindre fast, hvilket giver hende et godt udgangspunkt.