
Talentzoom er Floorballportalen.dks artikelserie med fokus på “morgendagens stjerner”. I samarbejde med nogle af landets dygtigste trænere, retter vi fokus på de ældste ungdomsårgange for både drenge og piger. Her zoomer vi ind på de spillere som begår sig i U18 rækken, U19 landsholdene og i ligaerne.
LÆS MERE: Talentzoom #2
Christian Niekrenz

Navn: Christian Niekrenz
Årgang: 2002
Position: Center
Fatning: Left
Klub: Vanløse Floorball
Om spilleren: Christian Niekrenz er en spiller, hvis spidskompentencer ligger i spillet uden bold. En klassisk powerforward, som kan anvendes på alle tre forwardpladser. Niekrenz har en god spilforståelse, der gør det muligt at bruge ham som center, men han fungerer også rigtig godt i presspillet. Mangler at være mere effektiv i sine afslutninger, men har igennem de ældste ungdomsår udviklet et stærkt to-vejsspil, der gør ham til en rigtig interessant spiller i det taktiske spil i fremtiden. Niekrenz har de sidste to sæsoner spillet fast med hos Vanløse Floorballs ligahold.
LÆS MERE: Talentzoom #3
Sebastian Nørgaard

Navn: Sebastian Nørgaard
Årgang: 2002
Position: Forward
Fatning: Left
Klub: Frederikshavn Blackhawks
Om spilleren: Sebastian Nørgaard er en atypisk dansk floorballspiller. Hans højde og drøjde giver ham nogle åbenlyse fordele i duelspillet. Nørgaard er forward og er et stærkt kort i presspillet med hans lange rækkevidde. Sebastian Nørgaard er en meget direkte spiller og kan i fremtiden udvikle sig til en solid målscorer på liganiveau. Hans trækskud er godt, men mangler lidt i hans førstegangs afslutninger. Har fået sin debut i ligaen for Frederikshavn Blackhawks, men konkurrencen er meget hård og der har Nørgaard ikke bidt sig fast endnu.
LÆS MERE: Talentzoom #4